TORSDAGSKONCERTEN”
med ”FEMØ JAZZ ALL STARS OPENING BAND”
Danmarks radio havde for en del år tilbage, faktisk så lang tilbage at det nærmest kun er det ældre publikum der husker det, et program der hed ”Torsdagskoncerten”
Programmet var fyldt med højkvalitets musik, uanset om man kunne li´ det eller ikke.
Femø Jazzfestival åbner i år med en ”Torsdagskoncert” som uanset om man kan li musikken eller ikke lever fuldt op til begrebet kvalitet.
Som Grethe Kolbe (tror vi nok det var) ledede og dirigerede med kyndig hånd tilbage i halvtredserne, således vil Femø veteranen og guitaristen Ronald Andersen med uansvarlig hånd lede et hold sande All Stars gennem ca. to timers forrygende underholdning, med musik fra alle kanter af jazzens repertuare. Det være sig New Orleans jazz og funk, swing og Las Vegas Crooner sang, til Rhytm and Blues.
Og det kan gå fordi samtlige af dette, til åbningen, særligt sammensatte All Star band, kan det hele… eller i hvert fald det meste, og så skulle starten på en interessant og spændende festival vist være skudt godt og grundigt i gang.
Torsdagskoncerten bliver præsenteret af
Ronald Andersen, Guitar
Theis Jensen, Trompet
Ole ”Fessor” Lindgreen, Trombone
ChrisTanner, Klarinet
Niels Anderson, Piano
Hugo Rasmussen, Kontrabas
Finn Hjelm Jacobsen, Trommer
Martin Roy Wade, Vokal