|
|
||||
![]() |
||||
| LEONARDO PEDERSEN JAZZKAPEL. Mon ikke de fleste af os har haft den oplevelse, at det løb koldt ned ad ryggen på én, når man hørte et stort orkesters sax- & blæsergruppe, efter en mere stille indledning med rytmegruppen, lukke op for alle ventilerne og gi’ alt, hvad de har i sig?... ...Et af de orkestre, der har disse ting under kontrol, er LPJK, der blev startet i 1961........ Tanken var da, at opnå en spillestil som Louis Russel og Duke Ellingtons orkestre fra tyverne, med saxgruppe, brass og rytmegruppe. ...... Efter ihærdigt samspil deltog orkestret i ”Jazz-festival 1962” og vandt her konkurrencen blandt 30 deltagende orkestre....... Ovenstående er citeret fra Nakskov Jazzklub's medlemsblad ”Sydhavsjazz”, foråret 1968. Men det kunne lige så godt have været skrevet i dag om dette sejt swingende ”Almost Big Band.” der i 2002 kunne fejre sit 40 års jubilæum. Orkesteret var i de første år nærmest husorkester på Femø Jazz festival. Men i år er det første gang siden 1982, at orkesteret gæster os igen. Et gensyn vi ser frem til med stor glæde. Orkstrets 12 medlemmer vil med garanti fylde godt på vores scene og bryde lydmuren. Besætning: Trompeter: Mogens Eghjort, John Jensen, Holger Tvestmann Saxofoner: Hans Leonardo Pedersen, Finn Lynge, Jens Erik Sørensen Tromboner: Bjarne Thanning, Jørn Nørredal Piano: Per Tvergaard Bas: Ib Lund Nielsen Trommer: Tobias Leonardo Pedersen Vokal: Ane Kramme De spiller: søndag kl. 19,00-20,45 store scene |
||||