Six City Stompers

Six City Stompers

Femø Jazz er kendt for at byde unge nyetablerede bands velkommen. Derfor er det med stor glæde, at vi i år kan præsentere en ny jazzkomet på den danske jazzhimmel.
Six City Stompers er et lovende traditionelt jazzorkester med en lav gennemsnitsalder og et højt musikalsk niveau, der lover godt for fremtiden. Alle bandets medlemmer er i tyverne og det siges at deres opvækst bar præg af ”musikalsk mishandling" med Louis Armstrongs musik. Der er ganske få danske unge musikere der spiller traditionel jazz. Derfor er det skønt at opleve dette orkester spille ”Someday You’ll be Sorry og Muskrat Ramble,” som de spiller med glød og glæde så det swinger!
Peter Marott: trompet
Peter Rosendal: trombone/klaver
Mads Mathias: sax/vokal
Andreas Käehne: banjo
Torleik Mortensen: bas
Frederik Juul Hauch: trommer.

www.sixcitystompers.dk

Fredag den 4.8 kl. 21.00 på Store Scene, og lørdag den 5.8 kl. 14.00 på Lille Scene