Jazz Five

Et af Danmarks yngste og mest efterspurgte jazz-orkestre, og må vi tilføje, meget charmerende, energiske og overraskende. Hvem husker ikke deres entre sidste år, iført fangedragter og med eskorte. Folk, som siger de ikke er til jazz, vil alligevel falde pladask for disse unge svende, som er sprængfyldt med en energi og med en udstråling, som rækker ned til selv de bagerste i teltet. Bandet karakteriserer sig selv som happy-party- New Orleans-jazz, og det må man i høj grad give dem ret i…. Så kridt danseskoene, for her bliver der fest!

Tenorsax: Jeppe Zacho
Tenor- og sopransax: Johan Bylling Lang
Piano, vokal: Esben Hillig
Bas, vokal: Jonas Starcke
Trommer, vokal: Stefan Andersen

Jazz Five spiller fredag kl. 23.30 på Store Scene