Vestre Jazzværk

Vestre Jazzværk hører blandt veteranerne på Femø Jazz, hvor de var med første gang i 1988. Allerede dengang tog Femø-publikummet orkestret til sig: Her var et orkester, som både havde en høj musikalsk standard og en spilleglæde, der nåede langt ud over scenekanten uden brug af kunstige hjælpemidler i form af »hat og briller«. Når Vestre Jazzværk medvirker i Femø Jazz’ 40 års jubilæum kan orkestret også fejre et Femø-jubilæum. Det er nemlig 10. gang orkestret medvirker. Som altid kan vi forvente solid, råswingende traditionel jazz i international klasse.

I 2008 fejrede Vestre Jazzværk sit 30 års orkesterjubilæum, og tre af musikerne har været med helt fra starten. Men der er ingen træthedstegn at spore.

Orkestret er stadig et af de mest efterspurgte både på danske og udenlandske jazzscener og er gennem årene blevet belønnet med flere anerkendelser og flotte priser - blandt andet Femø Jazz Prisen 1997 og æresborgerskab i New Orleans i 1989.

Trompet: Aage Jespersen
Basun, vokal: Poul Schmidt
Klarinet: Ole Weibel
Banjo, vokal:
Han Henrik Schjerbeck
Kontrabas: Kim Holst
Trommer: Hans Rømer