Six City Stompers
feat. Shannon Powell

Shannon Powell

- regnes for at være den bedste trommeslager i New Orleans. Han hører til den yngre generation af musikere, som stadig spiller “i den gamle tradition”. Han spiller dog også mere moderne former for jazz- og funkmusik med det fælles specielle udtryk, som er i musikken fra New Orleans. Hvis du kommer til New Orleans, skal du huske at besøge Preservation Hall om tirsdagen. Her er Shannon kapelmester hver uge.

Det er en fornøjelse at præsentere ham med ”Det mest fremadstormende unge traditionelle jazzband i Danmark.”, Six City Stompers, hvor vi endda kommer til at opleve to højt begavede trommeslagere på scenen samtidigt.

Six City Stompers består af unge talentfulde og anerkendte musikere, som sætter et fantastisk højt musikalsk niveau. Kun få unge spiller traditionel jazz, så det var derfor naturligt for de seks drenge med deres fælles forkærlighed for genren, at gå sammen om at danne Six City Stompers i 2004. Bandet spiller overvejende vokaljazz, med den unge talentfulde crooner og saxofonist Mads Mathias i front, men også smukke instrumentale arrangementer. En del af musikken består af gyldne evergreens fra den amerikanske sangskat, men gruppens repertoire indeholder også egne numre. Six City Stompers er med til at give Jazz scenen et frisk pust og tiltrække et bredere og yngre publikum og til at inspirere unge musikere til at spille jazz.

Fredag 30. juli kl. 21.30 • Store Scene
Søndag 1. aug. kl. 22.00 • Store Scene

Mads Mathias - vocal, sax • Peter Marott - trumpet • Peter Rosendal - Flugabone, piano • Regin Fuhlendorf - banjo • Kasper Tagel - bass • Morten Ærø - drums