Hans Knudsen Jump Band
|
||
![]() |
||
| Nattejobbet mellem lørdag og søndag er et nyt tiltag på Femø Jazz Festival. Det bliver lagt i de bedst tænkelige hænder, nemlig Hans Knudsen Jump Band med den gamle baggårdspuma i dansk blues musik, pianisten, guitaristen og sangeren Troels Jensen, som gæstesolist. Hans Knudsen Jump Band har etableret sig på den danske musikscene som et af landets mest populære bands. Et enormt drive og medrivende spillehumør er orkestrets kendetegn. Der bliver ikke fedtet med tingene i det alsidige repertoire. Ægte dansemusik! Med rødderne godt forankret i New Orleanstraditionen, bydes der på en »gumbo« af jazz, jump, rhythm-and-blues, boogie-woogie, rock, soul og egne kompositioner. Alt Hans Knudsen Jump Band bliver spillet med en personlig og råswingende sound. Der er lagt op til en fantastisk nat. Husk at kridte danseskoene. Besætning: De spiller lørdag kl. 01-03 (natten til søndag) på natscenen |
||