New Orleans Delight
|
||||
![]() |
||||
Det er blevet en tradition, at vi har besøg af musikere fra New Orleans. I år er ingen undtagelse. Trompetisten Wendell Brunious kommer som gæstesolist hos New Orleans Delight, der ikke behøver megen præsentation for vore vanlige gæster. De vil nikke genkendende til dette dejlige band, som spiller New Orleans Jazz i George Lewis traditionen. Et særligt kendetegn ved New Orleans Delight er, at orkesteret ikke har nogen fast trompetist og derfor turnerermed forskellige - fortrinsvis udenlandske - trompetister. Det giver en stor alsidighed i repertoiret. Wendell Brunious - direkte efterkommer af en af New Orleans mest markante musiker-familier - fremstår som en prægtig repræsentant for New Orleans traditionen. Han kan både spille New Orleans og bebop. Wendell var kun 9 år, da han lavede sin første indspilning. Senere blev han bedt om at indtræde i og til sidst lede Preservation Hall Jazz Band, et job han bestred i over 23 år. Besætning: New Orleans Delight Featuring Wendell Brunious spiller søndag kl. 20 - 21.45 på store scene. |
||||